En julesmåkage som altid er på vores liste og bages til jul, er disse sprøde finskbrød med et drys af knas ovenpå. Søde, sprøde og med en top af hakkede mandler og perlesukker. Vi bager julesmåkager lidt ad gangen og har altid dej i fryseren som er rullet og klar til at skære ud, når det er tøet lidt op. Det er dejlig nemt og så dufter der skønt af nybagte småkager ♥
Finskbrød:
- 350 g hvedemel
- 250 g smør
- 85 g rørsukker
- 1/2 tsk. vaniljepulver
- 1 æg
Pynt:
- Hakkede mandler
- Perlesukker
- Æg
- Dejen røres hurtigt på maskine og formes til en lang pølse i et stykke bagepapir.
- Lægges på køl i mindst en time og kan sagtens gemmes på køl i nogle dage samt på frost.
- Dejen skæres ud i ca. 1/2 cm. stykker og pensles med æg og drysses med perlesukker samt hakkede mandler. Bages ved 200 grader i ca. 12-15 minutter afhængig af ovnen og afkøles på en rist.
- Finskbrød opbevares i en kagedåse med tætsluttende låg.
Skriv et svar