Hindbærsnitter

Disse  søde hjerte hindbærsnitter blev nydt til kaffen i sommerhuset i torsdags . Vi havde taget min søde svigermor med og nød dagen på vores overdækkede terrasse, først med frokost og senere med kaffen. 

Den overdækkede terrasse er temmelig praktisk når det regner og det var lige hvad det gjorde, da vi var på vej hjem efter en dejlig tur på stranden.

Vejret var mildt men det begyndte altså at regne rigtig meget og vi blev ret våde. Dansk sommervejr, men pyt for så skal vi ikke vande den dag og vi kunne sidde tørre igen og nyde vores kaffe, ekstra meget faktisk. 

Hindbærsnitterne bagte jeg torsdag morgen og valgte denne gang at bage dem sammenlagt med hindbærmarmelade. Jeg var temmelig inspireret efter et billede på Instagram og så var det jo bare at gå i gang. Hindbærmarmeladen lavede jeg tidligere i ferien og den er dejlig frisk se opskriften her.

Når man bager dem sammenlagt med hindbærmarmeladen skal de helst nydes samme dag for de holder sig ikke sprøde så længe. Det var dog det hele værd og lidt lettere da de blev lavet i en process. 

Da hjerterne var trykket ud og lagt på bageplade og papir tog jeg resten af dejen og rullede ud en gang til. Jeg trykkede atter hjerter og de blev rigtig fine og marmorerede. Intet spild her.

Hindbærsnitter:

  • 250 g mel
  • 70 g flormelis
  • 150 g smør
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 dl vand
  • Hindbærmarmelade
  • Flormelis
  • Hindbærdrys
  1. Det er lettest at køre dejen i en foodprossesor hvor alle ingredienserne til dejen hældes i.
  2. Kør hurtigt dejen sammen og lad den hvile i køleskabet i ca. 1/2 time eller 10 minutter på frost.
  3. Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir til ca. 5 mm tykkelse.
  4. Fjern bagepapiret fra halvdelen af dejen og smør en lag hindbærmarmelade på. 
  5. Fold den anden halvdel over og tryk hjerterne ud. Hav en skål mel stående ved siden af hvor formen dyppes i mellem hvert hjerte. Brug en metalpalet til at flytte hjerterne med og dyp også den i melet.
  6. Når alle hjerterne er trykket ud bruges resten af dejen til marmorerede hjertekager.
  7. Tryk dejen let sammen i bagepapiret og rul det ud i passende tykkelse og lav hjertekager.
  8. Hjerte hindbærsnitterne og kagerne bages ved 190 grader i ca. 15 minutter.
  9. Afkøles og glaceres herefter med flormelis og hindbærdrys.

Mange sommerdage bliver nydt i sommerhuset og næsten altid afsluttet med en tur til stranden hvis det altså ikke regner ♥

Print Friendly, PDF & Email

Speak Your Mind

*

Translate »
Menu Title