Formen til små påskeæg er blevet indviet idag og er et hyggeligt projekt, som ikke kræver det store, ud over en rigtig god tålmodighed. Påskeæggene har jeg lavet i følgende rækkefølge:
- Først smeltede jeg den hvide chokolade over vandbad
- herefter kom jeg et tyndt men dækkende lag i formen. Jeg brugte 2 teskeer til dette.
- formen kom i fryseren i kort tid
- den hjemmelavede marcipan med citron blev trillet ud i meget små stykker og kom i formen
- det sidste lag chokolade kom på
- formen kom i fryseren i ca. 15 min.
Efter den sidste tur i fryseren, kan æggene “vrikkes” ud af formen, den overskydende chokolade kan skæres væk med en skarp kniv.
Fine påskeæg med hjemmelavet marcipan uden sukker og hvid chokolade, lidt sundere.
HUSK: formen bliver bedre og bedre for hver gang den bruges og den må ALDRIG vaskes af i sulfo.
Skriv et svar