Min romantiske have, vol 1

Vores have er lidt vild  og romantisk  på den gode måde og i år er den ekstra dejlig synes jeg. Alt hvad jeg har  plantet, flyttet rundt og tilføjet er vokset godt op. Det giver mindre plads til ukrudt og mere tid til at nyde ♥

Hvor der ikke er planter er der masser af skovjordbær som bunddække, hvilket nydes meget. En stor del af stauderne har jeg sået selv og det er ret sjovt at se hvordan de vokser til. 

Der er mange forskellige roser i haven, nogle har jeg lavet og andre er købte. Er der en rose som jeg er særlig glad for så tager jeg stiklinge af den i august og laver lidt flere. Se mere under Hjemmeavlede roser og Rosenformering.

Paul’s Himalayan musk er en meget kraftig og hurtig voksende rose som er vokset sammen med vores hyld. Det er virkeligt et smukt syn når de springer ud samtidig i en blomstrende sky. Denne rose må jeg have lavet nogle flere af  til august, for den vil passe så godt ovre i sommerhuset.

Vores grund skråner og haven er opdelt i 4 niveauer, hvilket giver en anderledes og spændende have. Det nederste niveau er efterhånden blevet trimmet for vilde buske og masser af brombær sammen med en forfærdeligt masse ukrudt. For at gøre det lidt nemmere har vi valgt at få barkflis og masser af efeu på det nederste niveau. Efeu er pænt grønt hele året og dækker godt for ukrudt. Det er efterhånden vokset godt til og der bliver heldigvis mindre arbejde og mere tid til at nyde. Jeg nyder dog at gå rundt og nippe lidt ukrudt og samtidig høre og se de forskellige fugle i haven,- i år har vi en solsort som lyder som en beostær.

Blairii nr. 2 har jeg lavet aflæggere af for den er så smuk og fin. Den vokser sammen med en hule af Dronninge buske og blåregn.

Vores fine filosofigang i granrafter væltede desværre under en storm så vi måtte i tænkeboks så vi kunne få en ny. Det er blevet en anderledes filosofigang lavet af armeringsjern i lange stykker som er sat i buer, hvilket er blevet rigtig godt og smukt da der vokser blåregn på buerne. 

På det nederste niveau vokser der mange forskellige buske og træer med økologiske bær og nødder som fx. valnød og hassel samt hyld, ribs, hindbær, rabarber og massevis af skovjordbær i røde og hvide farver. 

Disse afgrøder deler vi med Vera som ofte er i haven; Vera er et rådyr som ind imellem tager sine veninder med. Det er både hyggeligt og til stor ærgelse når en stor del af havens rosenknopper er blevet spist. De kan heldigvis ikke nå alle.

Ynglingsblomster og buske i haven i store mængder; lyserøde Dronninge buske, roser, silkepæoner, hortencia og de skønne akelejer som spreder sig i alle mulige skønne farver og former.

 

Print Friendly, PDF & Email

Speak Your Mind

*

Translate »
Menu Title