Mug cake med karamel og peanuts

imageimage

Slutningen på en uges dejlig forårsferie blev noget af en overraskelse, en kold en af slagsen. Søndag morgen stod vi op til ca. 10 cm sne, hvilket var et smukt syn men på et lidt forkert tidspunkt. Pist væk var de lidt mere lune dage og tilbage var kulden. Heldigvis tøede sneen hurtigt og inden dagen var omme var sneen borte.

Der blev hurtigt dømt hyggedag inde og jeg fik afprøvet nogle lækre Mug cake med karamel og peanuts, som jeg længe har haft kik på. Det er de letteste kager jeg endnu har bagt og de var tilmed rigtig gode. Mug cake røres hurtigt sammen i en skål og hældes på smukke kopper som hurtigt bages enkeltvis i microbølgeovnen. Helt nøjagtig tog det kun 1,5 minut pr. kage. Det er da let og jeg er allerede i gang med at lave opskrifter med forskellige ingredienser. Det er en let måde at få stillet den værste lækkersult eller til spontane gæster. Mums♥

imageimage

Mug cake med karamel og peanuts, 3 stk.:

  • 2 æg
  • 6 spsk. rå kakao
  • 8 spsk. hvedemel
  • 7 spsk. rørsukker
  • 6 spsk. mælk
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt

Karamel og peanuts:

  • 2 flødekarameller til hver kop eller brug denne hjemmelavede karamel
  • 1 drys hakkede peanuts til hver kop
  1. Bland alle ingredienserne i en skål og pisk det godt igennem.
  2. Smør kopperne med kokosolie.
  3. Fyld 1/3 af koppen op med dej, tilsæt karamel og peanuts og hæld dej på til koppen er ca. halvt fyldt.
  4. Bag kagerne enkeltvis i microbølgeovnen ved høj effekt i ca. 1 1/2 minut.
  5. Brug lidt store kopper da det let koger over.

image

 

Print Friendly, PDF & Email

Om Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2024 · Theme by 17th Avenue

Copyright © 2024 · Amelia on Genesis Framework · WordPress · Log ind

Translate »
Menu Title