Endelig er foråret kommet og i sidste weekend var der et helt fantastisk dejligt vejr med masser af sol og varme. Den sidste uge har jeg brugt på at rengøre og klargøre orangeriet til endnu en sæson.
Jeg har været klar til at give orangeriet den helt store rengøring længe, men det blev ved med at være vinter, så til sidst var jeg utålmodigheden selv. Det hele er nu ved at være på plads og de sidste eftermiddage er blevet brugt til afslapning i orangeriet.
Jeg drømmer om mange solrige dasedage i vores driverhus, som vi kalder orangeriet for det er her vi driver den af på solrige eftermiddage, ja faktisk også når det regner for der er for det meste lunt og godt derinde. Solen skal ikke være fremme ret meget før der er varmet godt op og vi har da også nydt kaffen derinde, mens der stadig har ligget sne ude.
De første forårsblomster er på plads, ynglingsblomsten stedmoder i forskellige lilla nuancer, søde lyserøde Bellis og min absolut ynglings mynte “Grape mynte” som bare dufter noget så skønt. Flere blomster flytter med garanti ind og snart er orangeriet fyldt som det plejer.
I orangeriet slapper man godt af med masser af hyggelige ting og det er her jeg laver mindfulness om sommeren. Her gearer jeg ned efter arbejde med kaffe, strik og læsestof.
Vores fine orangeri som står på en terrasse, der hænger ud over en skråning, er så fint og skønt et sted med udkik til den nederste del af haven, hvor man, hvis man er heldig, kan følge med i Vera’s liv i haven.
Vera er et rådyr som ofte er at finde i den nederste del af haven. Sidste sommer kom hun i haven med hende lille kalv hvilket var rigtig hyggeligt at følge med i ♥
Mere om orangeriet/ driverhuset:
Skriv et svar