Rocky Road med lakrids

image

En dejlig feriedag er blevet brugt på bedste måde med hyggetid i køkkenet, hygge med mine børn og en tur i genbrugen. Dagen er føjet afsted som feriedage nu gør. Det blev til en feriedag men hvad gør det, når jeg ved at der venter flere feriedage lige om lidt. Der har været god tid til morgenkaffe og hyggelæsning i sengen, hvilket faktisk er den bedste start på dagen for mig. Stille og roligt med god tid, ingen stress og jag.

image

Jeg har længe haft lyst til at lave Rocky Road med lakrids og idag blev det så. Jeg har tidligere lavet det hvor jeg har brugt andre ingredienser. Rocky Road kan laves med mange forskellige lækre sager. Vi er vilde med lakrids så det var en selvfølge at bruge dette. Jeg faldt over en pose juleskummænd i Netto og det er virkeligt noget af mit ynglings juleslik, så de skulle også i sammen med mandler.

image

Rocky Road med lakrids:

  • 100 g mandler
  • 100 g julemænd marshmallows
  • 100 g finsk saltlakrids
  • 200 g god mørk chokolade 70%
  1. Klip julemændene ud i 8 små stykker og lakridsstænger i små stykker. Blandes i en skål sammen med de hele mandler.
  2. Chokoladen hakkes og halvdelen varmes over vandbad. Når chokoladen er smeltet tages skålen fra vandbadet og resten af chokoladen kommes i. Rør til al chokoladen er smeltet, er blank og homogen.
  3. Hæld chokoladen i skålen med de øvrige ingredienser og bland det godt.
  4. Hæld hele herligheden i en form beklædt med bagepapir. Jeg valgte en lille rugbrødsform, men en større firkantet eller aflang form kan også bruges. Der skal bare være lidt højde på formen.
  5. Stil Rocky Road med lakrids køligt så chokoladen kan stivne og sætte sig.
  6. Rocky Road kan opbevares på øverste hylde i køleskabet eller et lidt køligt sted. Chokoladen kan godt blive lidt grå, hvis den opbevares for køligt.
  7. Skæres ud i pæne mundrette stykker eller i mindre brud.

image

Print Friendly, PDF & Email

Speak Your Mind

*

Translate »
Menu Title