Jeg har været på en lille genbrugstur igår og føler mig vældig rig nu, rig på fund af genbrugsguld. De for mig meget fine ting minder om svundne tider. Jeg er dog ikke så gammel at jeg husker det hele men der er dog enkelte ting som minder om ting fra min barndom. Fx den fine dåse fra Quality Street. Den skal bruges som kagedåse i sommerhuset. De fine teskeer fik jeg for en ti’er for dem alle og når de er pudset op bliver de rigtig fine.
De dybe tallerkner med den blå kant passer lige til de flade som jeg fandt for noget tid siden og sjovt nok er de fra USSR. De andre dybe tallerkner er gammelt kongeligt porcelæn hvilket kan ses på mærket bagpå. De gamle mælkeflasker med kapsler på kunne jeg ikke stå for, sødmælk, skummetmælk og fløde, – sjovt og fint. Sengetøj har jeg svært ved at lade ligge og jeg er særlig glad for det nederste. 20,00kr. for et dynebetræk og 5,00kr. for det lille betræk til en babydyne.
Skriv et svar