Humus, sundt og lækkert pålæg

Humus laver jeg med jævne mellemrum og bruger det som  pålæg og dip, hvilket både er lækkert, sundt og mættende. Det laves hurtigt på en foodprocessor og indeholder sunde og økologiske råvarer.

Humus kan laves i den lange eller korte version, rent tidsmæssigt. Den lange er ikke så krævende endda, men handler mere om planlægning, da de tørrede kikærter først skal lægges i blød i mindst 8 timer og herefter koges i ca. 1 time. Herefter afkøles de let og er klar til at blive kørt sammen med de øvrige ingredienser.

Den korte version er at tage en dåse kikærter i skuffen og lave humus af denne. At koge kikærterne selv er dog langt billigere, mere miljøvenlig og sundere da man undgår råvarer fra dåser, som kan indeholde grimme sager. 

Humus bruger jeg som smørrelse til rugbrød, på knækbrød, i salat og meget mere. Det smager skønt og mætter dejligt, så jeg bruger det ofte til min madpakke. Det er nemt lige at tage et lille glas humus med sammen med et par skiver lækkert rugbrød og lidt grønt i mundrette stykker. 

Humus laver jeg en rigelig portion af og ind imellem også en dobbelt for jeg fryser en del ned i små portioner, som også er lette lige at tage op fra fryseren og lade tø op i køleskabet til næste dag, hvor det skal bruges.

Efterhånden har jeg lavet en del forskelligt slags humus; Hokaidohumus, AvokadohumusRødbedehumus og almindelig humus.

Humus:

  • 250 g sorte kikærter
  • 3 spsk tahin
  • 1 fed hvidløg 
  • 3-4 spsk friskpresset citron 
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • salt og peber
  • 1/2 dl kogevand fra kikærterne
  • 1/4-1/2 dl olivenolie til passende konsistent 

Det hele køres på en foodprocessor eller lille blender og smages til. Anret den nylavede humus i en skål med olivenolie og et drys paprika.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latest from Instagram

Copyright © 2019 · Theme by 17th Avenue

Translate »
Menu Title